Grundejerlauget Rækkehusene i Ålholmparken

Fra den spæde start ....

Èn af de første indflyttere skriver her om starten på rækkehusene i Ålholmparken
 
Med indflytning i december 1971 - januar 1972 kom de første rækkehusbeboere til Ålholmparken i Hillerød.
 
Det var Johan Christensen, som byggede de i alt 60 rækkehuse for Bikubens Boligfond, og de 24 første blev taget i brug i den nævnte periode. Der blev bygget 6 rækkehuse i hver ”fløj”. Det var faktisk tre parcelgrunde, der hvert sted blev til seks rækkehuse. Sognefogedens kone skulle føre regnskab over grundene i Ålholmparken, og for at holde styr på området, gav hun hver vej et nummer, hvilket betød, at vi flyttede ind i vores rækkehus med adressen Ålholmparken 5. vej, 2 E den 1. december 1971.
 
1 1994 blev denne nummerering ændret, da det viste sig, at Falck havde svært ved at finde frem til den rigtige adresse, hvilket faktisk fik fatale følger i to tilfælde. Venstre side af Ålholmparken fik derefter fortløbende ulige numre og højre side lige numre. Vi ”flyttede” således adresse til Ålholmparken 33!
 
Ved indflytningen i de første 24 huse var alt et pløre, og carportene var endnu ikke bygget færdig. Jeg tror, man under græsset, hvis man går dybt nok, vil finde børnegummistøvler, de er blevet suget ned i pløret. Børnene overlevede, men det gjorde mangen en støvle ikke.
 
Det var et meget fint byggeri inden døre, og der var kun få mangler ved indflytningen, og alt blev udbedret på kort tid. Bl.a. havde Johan Christensen egen fabrik, der producerede vore køkkener (oregon pine), og rækkehusene var udstyret med skabsplads, som det nok aldrig var set før i et nybyggeri. Jeg sagde, at husene var meget fint udstyret indvendig, men de få parcelhusejere, der var på det tidspunkt kaldte vores huse for ”Kaninburene”.
 
Grundejerlauget blev stiftet i 1972, hvor vi var en lille gruppe, som efter aftale med Bikubens Boligfond startede foreningen, og på hver generalforsamling var samtlige parceller repræsenteret, men der var også øl og smørrebrød, og Bikuben betalte i nogle år. I dag skal der sikkert noget ekstraordinært stort til for at få et lignende fremmøde, som vi så det de første ret mange år.
 
Per Carl Gossmann